Aarhus University Seal

Jannik Nedergaard Pedersen

Jannik Nedergaard Pedersen har læst nanoscience og lavet speciale på iNANO. Hans speciale handler om at forstå et protein-lipid system kaldet HAMLET, som kan slå kræftceller ihjel. I dag er han Ph.D. studerende og arbejder videre på projektet.

HAMLET

For Jannik refererer HAMLET ikke til en Shakespeare-karakter, men til ”Human α-lactalbumin Made LEThal to tumour cells”. HAMLET er et kompleks af protein og lipid (fedt), det vil sige protein og lipid er bundet sammen af løse kemiske forbindelser, som ikke indeholder kovalente bindinger. Sådan et kompleks mellem lipid og protein kaldes også et liprotid. Proteinet i HAMLET er α-lactalbumin, som er et mælkeprotein, mens lipidet er fedtsyren oleinsyre, som findes i mange naturlige fedtstoffer. Denne specifikke kombination af protein og lipid er kendetegnende for HAMLET, som derfor er ét af mange liprotider.

Hvorfor er HAMLET interessant?

Liprotidet HAMLET er interessant af flere årsager. For det første kan det få kræftceller til at begå selvmord, hvilket kaldes apoptose, når det foregår på celleniveau. Derfor kan man forestille sig, at HAMLET kan bruges i kræftbehandling i fremtiden. For det andet kan liprotidet bruges som transportmiddel for fx medicin, der ikke kan opløses i et vandigt miljø. Stoffer der ikke kan opløses i vand kaldes hydrofobe stoffer. Et eksempel på et hydrofobt stof er fedt. Vi ved alle, at fedt og vand ikke blandes særlig godt. I HAMLET er fedtstoffet som nævnt oleinsyre. Fordi oleinsyre er hydrofobt, befinder det sig inde i kernen af liprotidet og bliver omkranset af α-lactalbumin. Proteinet α-lactalbumin kan nemlig godt opløses i vand og sidder derfor yderst og er i kontakt med det vandige miljø. Fordi kernen af liprotidet er hydrofobt, kan man inkorporere andre hydrofobe stoffer i kernen, og disse transporteres så med liprotidet. Dette kalder vi for ”drug delivery”, hvis det hydrofobe stof er medicin, der skal transporteres et bestemt sted hen i kroppen. Til sidst skal det nævnes, at det er enormt nemt at producere HAMLET – man blander blot protein og lipid sammen i det rette forhold, og så dannes liprotidet. Dette er ikke uinteressant, hvis liprotidet en dag skal produceres kommercielt.

Stabilisering af en form af vitamin A

Retinal er en form af vitamin A, som har betydning for menneskers og dyrs syn. Det er et hydrofobt stof og kan derfor ikke opløses i vand. En af de ting, Jannik undersøgte i sit speciale, var, om han kunne inkorporere retinal i den hydrofobe kerne af liprotidet. Et af problemerne med retinal er, at det ikke er særlig stabilt. Det er meget lysfølsomt og bliver hurtigt nedbrudt, når det udsættes for lys. Derfor har Jannik prøvet at beskytte det ved at inkorporere det i kernen i HAMLET.

Retinal har en karakteristisk orange farve, som forsvinder når stoffet bliver nedbrudt. Derfor er det relativt nemt at teste, om inkorporering i HAMLET beskytter retinal eller ej. Som det ses på fig. X er det lykkedes Jannik at undgå nedbrydning af retinal i 20 dage ved at beskytte det med HAMLET.

Jannik er nu Ph.D. studerende på iNANO, hvor han arbejder videre med at undersøge, hvad liprotider kan bruges til.

Skrevet af Christina Krogsgård Nielsen

Hvis du har spørgsmål til iNANOs formidlingsaktiviteter kontakt venligst besoegsservice@inano.au.dk.