Aarhus University Seal

Offentlige Foredrag i Naturvidenskab

Aarhus Universitet arrangerer offentlige aftenforedrag ca. 6 gange hvert halve år om forskellige naturvidenskabelige emner. Via disse foredrag kan du og dine elever komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og de vil blive udfordret, men vil helt sikkert få et stort udbytte af foredragene. Af og til er det en forsker fra Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), der er foredragsholder.

Se liste og beskrivelse af seneste nano-foredrag ved Offentlige Foredrag i Naturvidenskab og tilhørende relevant materiale nedenfor.

Tag klassen med eller send dine elever ind og se Offentlige Foredrag i Naturvidenskab enten:

  • 'live' i Søauditorierne på universitet
  • via livestreaming på en lokation i dit nærområde (optages ikke)
  • hos jer selv, hvis I tilmelder skolen som vært

Der er normalt fri entré til foredragene.

Læs mere om Offentlige Foredrag i Naturvidenskab, find foredrag og lokationer her.


Seneste nano-foredrag ved Offentlige Foredrag i Naturvidenskab og tilhørende relevant materiale


2023

Fremtidens RNA-medicin

De fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNA-vaccine mod Covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning, der lige nu foregår, og som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.

Foredrag ved postdoc Mette Galsgaard Malle og professor Jørgen Kjems, Interdisciplinært Nanoscience Center og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Læs mere om foredraget her: https://ofn.au.dk/abstract/139

2019

Luften vi indånder

Luft er ikke det rene luft. Skadelige partikler og gasser i atmosfæren påvirker vores helbred og gør mange syge. Hør en kemiker og en læge fortælle om kilder til luftforurening og hvordan forskellige stoffer indvirker på vores miljø, klima og helbred.

Foredrag ved lektor i analyse- og atmosfærekemi Marianne Glasius, Institut for Kemi, Aarhus Universitet og professor i miljømedicin Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Læs mere om foredraget her: https://ofn.au.dk/foredrag/81

Snedige bakterier

Bakterier er ikke bare små encellede kræ. De danner organiserede samfund med avancerede arbejdsfordelinger, konkurrence, krig, alliancer, elektriske ledningsnet og massekommunikation. Hør om gode og onde biofilm samt besynderlige elektriske bakterier.

Foredrag ved lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO, Aarhus Universitet og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere om foredraget her: https://ofn.au.dk/foredrag/85

2018

Design af biomolekyler og nanorobotter

Forskerne har nu afluret hvordan vores celler bygger avancerede biomolekyler. Hør om hvordan forskerne udnytter det til at designe robotter i molekylestørrelse som kan bruges til at opdage og rapportere om sygdomme og til at finde og dræbe kræftceller. 

Foredrag ved lektor i biomolekylær nanoteknologi Ebbe Sloth Andersen, Interdisciplinært Nanoscience Center og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

Læs mere om foredraget her: https://ofn.au.dk/season/4/sted/49p

Hvis du har spørgsmål til iNANOs formidlingsaktiviteter kontakt venligst besoegsservice@inano.au.dk.