Magneter findes overalt, og de er afgørende for vores samfund. Men mange magneter laves i dag af sjældne grundstoffer, som vi kommer til at mangle i fremtiden. Foredraget vil ved hjælp af en række demonstrationsforsøg vise magneters mange anvendelser og vil desuden give et indblik i, hvordan forskere med baggrund i fysik og uorganisk kemi udvikler bedre, mere klimavenlige og mere bæredygtige magneter. 

Skulle du have lyst til at lege med magneter, kan du finde nogle simple forsøg her: https://www.youtube.com/channel/UCSj3fJElnXOhcMBvijaDKNA

De fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNA-vaccine mod covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning der lige nu foregår som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.

Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.

Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.

Beskrivelse: Omstillingen til grøn energi er en af vores generations største udfordringer. Nanoteknologi er vigtig i udviklingen af nye materialer til solceller, batterier og i katalyse og giver mulighed for helt nye måder at lave grøn energi. I oplægget tager vi et kig på hvordan man arbejder med nanoteknologiske løsninger, herunder hvordan superkraftige mikroskoper kan bruges til et forstå kemiske processer i lagring af sol og vind-energi.

Genopladelige batterier, såsom Li-ion-batterier, er en fast del af vores hverdag. I fremtiden vil genopladelige batterier desuden spille en central rolle i omstillingen fra fossile brændsler til bæredygtig energi, fordi energi fra sol og vind blandt andet skal opbevares i batterier. Men er vores genopladelige Li-ion batterier gode nok til fremtidens behov? Fremstilles de af bæredygtige ressourcer, og kan ressourcernes genanvendes? I dette foredrag ser vi på, hvordan Li-ion-batterierne i vores telefoner virker, hvilke grønne batteriteknologier fremtiden kan byde på, og hvordan forskning inden for uorganisk kemi kan hjælpe os med at realisere den grønne omstilling.

Del 1 (45 min): Teorier om livets oprindelse - I dette foredrag vil vi tage jer med på en rejse fra livets begyndelse, hvor RNA-molekyler begyndte at kopiere sig selv, og frem mod i dag, hvor RNA har indflydelse på vores liv i form af fødevarekvalitet og globale pandemier. Livet på jorden formodes at være opstået i en kemisk ur-suppe for omkring 4 milliarder år siden. Mange spor peger på, at livet opstod i en såkaldt RNA-verden, hvor “kopimaskiner” lavet af RNA begyndte at kopiere sig selv. 

Del 2 (45 min): Vores forskning i livets oprindelse - I dette foredrag vil vi tage jer med på en rejse tilbage til livets molekylære oprindelse og stille skarpt på den nyeste forskning, hvor forskere har genskabt og studeret disse RNA-kopimaskiner og deres egenskaber. Vi vil desuden vise hvordan RNA-molekyler også i dag laver kopier af sig selv i form af selviske viroider og vira, og dermed har indflydelse på vores liv i form af fødevarekvalitet og globale pandemier. Til sidst vil vi diskutere, hvilke molekyler, der skal til for, at livet kan opstå, og hvordan studier i livets oprindelse kan føre til fremtidig nanoteknologi, nanomedicin og søgen efter liv i rummet.

Et materiales egenskaber afhænger af dets atomare struktur. Dette gælder ikke kun for bygningsmaterialer, batterimaterialer og computerchips, men også for ting såsom fødevarer og planter. Hvorfor er det nødvendigt at temperere chokolade for at opnå et godt knæk og undgå at den bliver mat? Hvad er den optimale struktur for en fløjlsblød is? Hvad kan man lære om nanopartikel vækst ved at forstå bruset i en øl eller sodavand? I dette (aktive) foredrag skal vi sammen dykke dybere ned i nano strukturers afgørende rolle for noget så vigtigt som mad og drikke. 

I dagens samfund er det stort set kun termoplast, der kan genanvendes på industriel skala. Med en global stigende plastik produktion og stigende efterspørgsel herpå er der brug for nye teknologier til at tackle specielt hærdeplast og blandingsfraktioner. Målet er at flytte den lineære model, hvor hærdeplast bliver produceret, brugt og bortskaffet, mod et mere cirkulært system, hvor hærdeplast bliver genindsamlet og genanvendt til ny plast.

Det moderne samfund er nærmest defineret som en plastik kultur. Ikke desto mindre er vi elendige til at genbruge plastik. Det er et kæmpeproblem for planeten. Men hvorfor er genbrug så svært? Og er der løsninger på vej?

Plastik er et utrolig nyttigt materiale, som anvendes til et utal af formål i det moderne samfund. Men vi er nu i fare for at kvæles i vores egen succes. Menneskeheden fremstiller årligt omkring 400 millioner ton plastik, hvoraf kun 10% genbruges. Resten bliver brændt, deponeret eller bare smidt ud i naturen. Vi skal blive meget bedre til at genanvende og genbruge plastik, og her kan naturen hjælpe med. Indenfor de sidste ti år har vi fundet flere og flere bakterier og svampe der kan nedbryde forskellige plastik typer helt eller delvist. Der er dog lang vej igen før vi når til en bæredygtig plastik kultur. I kan her høre om hvordan man forsker i plastiknedbrydning, hvor der gives et overblik over de mange spændende forskningsresultater indenfor plastikgenbrug samt indsatsen sat ind i en større sammenhæng.