(Klik for at se beskrivelse, relevante fag m.m.)
Forskere og forskerstuderende ved Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) kan fortælle om forskellige emner der kan tale ind i læreplanen i flere af de naturvidenskabelig fag i STX/HTX/HF (gå til liste her på siden).
Nanoscience er et meget tværfagligt felt, idet undervisningen på uddannelsen og forskningen bevæger sig på grænsefladen mellem fysik, kemi og biologi.
Vi tilbyder en række oplæg af ca. 45 minutters varighed, som er relevante for elever med Fysik, Kemi, Biologi og/eller Bioteknologi. Se på listen nedenfor hvilke fag de enkelte oplæg kunne være relevante for.
Forskerens oplæg er målrettet 2.g- og 3.g-elever, som, afhængig af det enkelte oplæg, har enten Kemi/Fysik/Biologi/Bioteknologi på B-niveau som minimum
Oplæggene kan I anmode om at opleve i forskellige sammenhænge. Find praktisk information om besøg her.
BEMÆRK! Hvorvidt ønsket om et specifikt oplæg kan efterkommes afhænger af om oplægsholderen er ledig den pågældende dag. Ræk ud til os og hør om mulighederne, ved at skrive til os på besoegsservice@inano.au.dk.
Vi er vant til at kunne behandle bakterieinfektioner med antibiotika. Men det er ikke altid så let hvis man har et implantat. Finder bakterier vej til implantatets overflade, kan de hæfte sig fast og danne en beskyttende biofilm som giver beskyttelse mod immunforsvaret og mod antibiotika. Vi forsker i hvordan bakterier bygger disse biofilm, og hvordan man enten kan udvikle nye materialer eller nye antibiotika for at slippe af med disse alvorlige infektioner.
Få et indblik i cellens molekyler og organisation på nanoskala, som man kan få med 'cutting edge' elektronmikroskopimetoder
RNA har i lang tid været den lidt ukendte fætter til DNA molekylet. Men RNA er pludselig kommet i spotlyset, som en ny type vaccine til at bekæmpe Corona-pandemien.
I dette foredrag fortælles om RNA molekylets centrale rolle i livets oprindelse og udvikling, om RNA regulering i vores celler, om RNA virus og om de nyeste udviklinger indenfor mRNA vacciner og RNA nanomedicin. I den sammenhæng vil I også høre om forskningen på iNANO, der handler om hvordan man kan designe RNA molekyler, så de foldes automatisk – en metode, vi kalder RNA origami.
Magneter findes overalt, og de er afgørende for vores samfund. Men mange magneter laves i dag af sjældne grundstoffer, som vi kommer til at mangle i fremtiden. Foredraget vil ved hjælp af en række demonstrationsforsøg vise magneters mange anvendelser og vil desuden give et indblik i, hvordan forskere med baggrund i fysik og uorganisk kemi udvikler bedre, mere klimavenlige og mere bæredygtige magneter.
Skulle du have lyst til at lege med magneter, kan du finde nogle simple forsøg her: https://www.youtube.com/channel/UCSj3fJElnXOhcMBvijaDKNA
De fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNA-vaccine mod covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning der lige nu foregår som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.
Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.
Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.
Beskrivelse: Omstillingen til grøn energi er en af vores generations største udfordringer. Nanoteknologi er vigtig i udviklingen af nye materialer til solceller, batterier og i katalyse og giver mulighed for helt nye måder at lave grøn energi. I oplægget tager vi et kig på hvordan man arbejder med nanoteknologiske løsninger, herunder hvordan superkraftige mikroskoper kan bruges til et forstå kemiske processer i lagring af sol og vind-energi.
Genopladelige batterier, såsom Li-ion-batterier, er en fast del af vores hverdag. I fremtiden vil genopladelige batterier desuden spille en central rolle i omstillingen fra fossile brændsler til bæredygtig energi, fordi energi fra sol og vind blandt andet skal opbevares i batterier. Men er vores genopladelige Li-ion batterier gode nok til fremtidens behov? Fremstilles de af bæredygtige ressourcer, og kan ressourcernes genanvendes? I dette foredrag ser vi på, hvordan Li-ion-batterierne i vores telefoner virker, hvilke grønne batteriteknologier fremtiden kan byde på, og hvordan forskning inden for uorganisk kemi kan hjælpe os med at realisere den grønne omstilling.
Hvorfor udvikler vi demens og andre nervesygdomme som Parkinson's? Hvad kan vi gøre for at forhindre det? Et foredrag om de molekylære og cellulære begivenheder, der sætter de skadelige processer i gang, og om mulige benspænd.
Neurodegenerative sygdomme som Alzheimer’s og Parkinson’s er blevet vor tids pest. Vi har alle en betydelig risiko for at blive ramt, særligt på vores ældre dage. Selvom der stadig er lange udsigter til en kur, forskes der intenst i årsagerne til sygdommene. Der er nu temmelig klart, at det er sammen-klumpninger eller aggregater af særlige proteiner i hjernecellerne, der starter forfaldet, men der er mange mulige forklaringer på, hvorfor det er så skidt. Jeg vil forklare, hvordan vi bliver klogere på disse processer, og hvilke snedige tiltag der er blevet udtænkt for at stikke en kæp i hjulet på de uartige aggregater. Der er brug for alt fra enkeltmolekyle-målinger til forsøg med mus og rotter, før man kaster sig ud i egentlige forsøg med mennesker – og måske hjælper det med en kop grøn te og en oliven i ny og næ.
Proteser efterligner vores kropsdele for at bibeholde deres funktionen, når de ikke længere selv virker. Kan det samme opnås når vores celler mangler støtte? En mulighed er, at benytte syntetiske materialer der efterligner celler. Men, hvordan efterligner vi den naturlige, komplekse celle? Dette er et af de centrale spørgsmål i syntetisk biologi. Cellen kan ses som den grundlæggende byggesten af levende organismer, og cellens funktioner, såsom energiproduktion, kommunikation og bevægelse, bruges som inspiration til at lave syntetiske celler fra bunden vha. biomolekyler.
Et materiales egenskaber afhænger af dets atomare struktur. Dette gælder ikke kun for bygningsmaterialer, batterimaterialer og computerchips, men også for ting såsom fødevarer og planter. Hvorfor er det nødvendigt at temperere chokolade for at opnå et godt knæk og undgå at den bliver mat? Hvad er den optimale struktur for en fløjlsblød is? Hvad kan man lære om nanopartikel vækst ved at forstå bruset i en øl eller sodavand? I dette (aktive) foredrag skal vi sammen dykke dybere ned i nano strukturers afgørende rolle for noget så vigtigt som mad og drikke.
I dagens samfund er det stort set kun termoplast, der kan genanvendes på industriel skala. Med en global stigende plastik produktion og stigende efterspørgsel herpå er der brug for nye teknologier til at tackle specielt hærdeplast og blandingsfraktioner. Målet er at flytte den lineære model, hvor hærdeplast bliver produceret, brugt og bortskaffet, mod et mere cirkulært system, hvor hærdeplast bliver genindsamlet og genanvendt til ny plast.
Det moderne samfund er nærmest defineret som en plastik kultur. Ikke desto mindre er vi elendige til at genbruge plastik. Det er et kæmpeproblem for planeten. Men hvorfor er genbrug så svært? Og er der løsninger på vej?
Plastik er et utrolig nyttigt materiale, som anvendes til et utal af formål i det moderne samfund. Men vi er nu i fare for at kvæles i vores egen succes. Menneskeheden fremstiller årligt omkring 400 millioner ton plastik, hvoraf kun 10% genbruges. Resten bliver brændt, deponeret eller bare smidt ud i naturen. Vi skal blive meget bedre til at genanvende og genbruge plastik, og her kan naturen hjælpe med. Indenfor de sidste ti år har vi fundet flere og flere bakterier og svampe der kan nedbryde forskellige plastik typer helt eller delvist. Der er dog lang vej igen før vi når til en bæredygtig plastik kultur. I kan her høre om hvordan man forsker i plastiknedbrydning, hvor der gives et overblik over de mange spændende forskningsresultater indenfor plastikgenbrug samt indsatsen sat ind i en større sammenhæng.
Vores verden er tre-dimensional. Det samme gælder de materialer, vi bruger i hverdagen og har brug til at løse de store samfundsudfordringer. Det er eksempelvis batterier - men også naturlige materialer som knogler (se billedet), der er afgørende for vores forståelse af kroppen i sundhed og sygdom. Mange af disse materialer opbygget i hierarkier, dvs de er strukturerede på tværs af længdeskaler, og deres egenskaber er bestemt af denne hierarkiske struktur. For at kunne ’kigge ind’ i disse strukturer, har vi brug for en slags supermands-syn i 3D. Det er netop, hvad røntgen tomografi giver. Røntgenstrålingen tillader os at kigge ind i materialets indre, mens tomografi giver 3D syn. Tomografi er baseret på at observere materialet fra forskellige vinkler, hvorefter man kan regne tilbage til dets indre struktur i en computer. Jeg vil beskrive, hvordan tomografi virker, og hvordan vi bruger enorme internationale forskningsfaciliter til at undersøge alt fra batterier til COVID-19 inficerede lunger.
Hvis du har spørgsmål til iNANOs formidlingsaktiviteter kontakt venligst besoegsservice@inano.au.dk.
