Vi er vant til at kunne behandle bakterieinfektioner med antibiotika. Men det er ikke altid så let hvis man har et implantat. Finder bakterier vej til implantatets overflade, kan de hæfte sig fast og danne en beskyttende biofilm som giver beskyttelse mod immunforsvaret og mod antibiotika. Vi forsker i hvordan bakterier bygger disse biofilm, og hvordan man enten kan udvikle nye materialer eller nye antibiotika for at slippe af med disse alvorlige infektioner.

Få et indblik i cellens molekyler og organisation på nanoskala, som man kan få med 'cutting edge' elektronmikroskopimetoder

RNA har i lang tid været den lidt ukendte fætter til DNA molekylet. Men RNA er pludselig kommet i spotlyset, som en ny type vaccine til at bekæmpe Corona-pandemien.

I dette foredrag fortælles om RNA molekylets centrale rolle i livets oprindelse og udvikling, om RNA regulering i vores celler, om RNA virus og om de nyeste udviklinger indenfor mRNA vacciner og RNA nanomedicin. I den sammenhæng vil I også høre om forskningen på iNANO, der handler om hvordan man kan designe RNA molekyler, så de foldes automatisk – en metode, vi kalder RNA origami.

Hvorfor udvikler vi demens og andre nervesygdomme som Parkinson's? Hvad kan vi gøre for at forhindre det? Et foredrag om de molekylære og cellulære begivenheder, der sætter de skadelige processer i gang, og om mulige benspænd.

Neurodegenerative sygdomme som Alzheimer’s og Parkinson’s er blevet vor tids pest. Vi har alle en betydelig risiko for at blive ramt, særligt på vores ældre dage. Selvom der stadig er lange udsigter til en kur, forskes der intenst i årsagerne til sygdommene. Der er nu temmelig klart, at det er sammen-klumpninger eller aggregater af særlige proteiner i hjernecellerne, der starter forfaldet, men der er mange mulige forklaringer på, hvorfor det er så skidt. Jeg vil forklare, hvordan vi bliver klogere på disse processer, og hvilke snedige tiltag der er blevet udtænkt for at stikke en kæp i hjulet på de uartige aggregater. Der er brug for alt fra enkeltmolekyle-målinger til forsøg med mus og rotter, før man kaster sig ud i egentlige forsøg med mennesker – og måske hjælper det med en kop grøn te og en oliven i ny og næ.

Proteser efterligner vores kropsdele for at bibeholde deres funktionen, når de ikke længere selv virker. Kan det samme opnås når vores celler mangler støtte? En mulighed er, at benytte syntetiske materialer der efterligner celler. Men, hvordan efterligner vi den naturlige, komplekse celle? Dette er et af de centrale spørgsmål i syntetisk biologi. Cellen kan ses som den grundlæggende byggesten af levende organismer, og cellens funktioner, såsom energiproduktion, kommunikation og bevægelse, bruges som inspiration til at lave syntetiske celler fra bunden vha. biomolekyler.

Vores verden er tre-dimensional. Det samme gælder de materialer, vi bruger i hverdagen og har brug til at løse de store samfundsudfordringer. Det er eksempelvis batterier - men også naturlige materialer som knogler (se billedet), der er afgørende for vores forståelse af kroppen i sundhed og sygdom. Mange af disse materialer opbygget i hierarkier, dvs de er strukturerede på tværs af længdeskaler, og deres egenskaber er bestemt af denne hierarkiske struktur. For at kunne ’kigge ind’ i disse strukturer, har vi brug for en slags supermands-syn i 3D. Det er netop, hvad røntgen tomografi giver. Røntgenstrålingen tillader os at kigge ind i materialets indre, mens tomografi giver 3D syn. Tomografi er baseret på at observere materialet fra forskellige vinkler, hvorefter man kan regne tilbage til dets indre struktur i en computer. Jeg vil beskrive, hvordan tomografi virker, og hvordan vi bruger enorme internationale forskningsfaciliter til at undersøge alt fra batterier til COVID-19 inficerede lunger.