Vi er vant til at kunne behandle bakterieinfektioner med antibiotika. Men det er ikke altid så let hvis man har et implantat. Finder bakterier vej til implantatets overflade, kan de hæfte sig fast og danne en beskyttende biofilm som giver beskyttelse mod immunforsvaret og mod antibiotika. Vi forsker i hvordan bakterier bygger disse biofilm, og hvordan man enten kan udvikle nye materialer eller nye antibiotika for at slippe af med disse alvorlige infektioner.

RNA har i lang tid været den lidt ukendte fætter til DNA molekylet. Men RNA er pludselig kommet i spotlyset, som en ny type vaccine til at bekæmpe Corona-pandemien.

I dette foredrag vil jeg fortælle om RNA molekylets centrale rolle i livets oprindelse og udvikling, om RNA regulering i vores celler, om RNA virus og om de nyeste udviklinger indenfor mRNA vacciner og RNA nanomedicin. I den sammenhæng vil jeg fortælle om min egen forskning, der handler om hvordan man kan designe RNA molekyler, så de foldes automatisk – en metode, vi kalder RNA origami.

Vores verden er tre-dimensional. Det samme gælder de materialer, vi bruger i hverdagen og har brug til at løse de store samfundsudfordringer. Det er eksempelvis batterier - men også naturlige materialer som knogler (se billedet), der er afgørende for vores forståelse af kroppen i sundhed og sygdom. Mange af disse materialer opbygget i hierarkier, dvs de er strukturerede på tværs af længdeskaler, og deres egenskaber er bestemt af denne hierarkiske struktur. For at kunne ’kigge ind’ i disse strukturer, har vi brug for en slags supermands-syn i 3D. Det er netop, hvad røntgen tomografi giver. Røntgenstrålingen tillader os at kigge ind i materialets indre, mens tomografi giver 3D syn. Tomografi er baseret på at observere materialet fra forskellige vinkler, hvorefter man kan regne tilbage til dets indre struktur i en computer. Jeg vil beskrive, hvordan tomografi virker, og hvordan vi bruger enorme internationale forskningsfaciliter til at undersøge alt fra batterier til COVID-19 inficerede lunger.

Koncentrationen af CO₂ i atmosfæren er stigende som følge af vores stigende forbrug af fossile brændstoffer. Ikke alene har det alvorlige konsekvenser for klimaet, men olie, gas og kul er begrænsede ressourcer.

I grønne planters naturlige fotosyntese omdannes CO₂ og vand til plantemateriale og ilt. Denne kemiske proces er drevet af sollys, og planternes klorofyl er en såkaldt katalysator for fotosyntesen. Der forskes i dag intensivt i udviklingen af materialer, dvs. katalysatorer, til såkaldt kunstig fotosyntese, hvilket muliggør fremstilling af en række kemiske forbindelser ud fra CO₂ og lys. Ligeledes er der stort fokus på udviklingen af katalysatorer, hvor strøm (i stedet for lys) er drivkraften for omdannelsen af CO₂. I begge tilfælde bruges vedvarende energi altså til at omdanne CO₂ fra atmosfæren til et værdifuldt produkt.

Forelæsningen tager udgangspunkt i problematikken med stigende CO₂ udledning og stabiliteten af CO₂ molekylet. Derefter diskuteres den katalytiske proces ud fra reaktionsprofiler, og nye teknologier til omdannelse af CO₂ ved brug af lys eller strøm gennemgås. Der er særligt fokus på udviklingen af katalysatoren. Til sidst belyses de forskellige mulige produkter, CO₂ kan omdannes til, samt deres anvendelse.