Vi har mange års erfaring med at tage imod klasser/grupper af elever fra STX/HTX/HF el.lign.,
Nanoscience-studerende og forskere står klar til at give jer et blik ind i arbejdet med og anvendelsen af kemi på nanoskala.
Hør f.eks. om Nye teknologier til nedbrydning og genbrug af plastik, Fremtidens bæredygtige batterier, Magneter som fremtidens energilagring. Byg din egen solcelle.
Vi tilbyder NanoShow, rundvisning, foredrag og øvelser, som kan tilpasses niveauet for elever på ungdomsuddannelser.
Se programforslag ved besøg hos os eller hos jer, med et eller flere af nedenstående elementer.
Her er programforslag med vejledende klokkeslæt til heldagsbesøg hos os, men kontakt os og vi stykker et kort eller langt program sammen til jer.
Forslag 1:
Forslag 2:
Nanoshow er et inspirerende og lærerigt foredrag om nanoscience, hvor eleverne evt. inddrages i forsøg undervejs. Showet behandler emner som nano-supermaterialer, hvordan de fysiske kræfter virker på nano-skala og hvordan vi kan udnytte naturens design ved hjælp af nanoscience. Her kan du f.eks. få svar på:
Showet kan kombineres med end rundvisning i iNANOs bygninger, så eleverne kan se de laboratorier og maskiner, der dagligt anvendes til vores topmoderne forskning. Her kan man bl.a. se store mikroskoper vi har til at se det usynlige.
Vi har altid Nanoscience-studerende der gerne stiller op og fortæller om hvad nanoscience er og hvordan det er at læse Nanoscience, både fagligt og socialt, på Aarhus Universitet. Her vil de bl.a. komme ind på:
Læs mere om vores tilbud til elever på STX/HTX/HF eller uddannelsessøgende her.
Tag med på en rundvisning i Interdisciplinært Nanoscience Centers (iNANO) bygninger, hvor I kan se, blive fascineret af og høre om anvendelsen af de laboratorier og maskiner, der dagligt anvendes til vores topmoderne forskning. Vi har faciliteter både til at arbejde med biologiske/bioteknologiske, fysiske og kemiske metoder.
F.eks. kan man se de store mikroskoper vi har til at se detaljerede 3D-billeder af knogler, molekyler, som f.eks. proteiner, DNA og endda atomer.
Rundvisningen kan tilpasses alt efter interesse i fysik, kemi og biologi/bioteknologi.
Du kan få en smagsprøve ved at tage en virtuel rundtur på iNANO. Se videoen her.
Få et indblik i cellens molekyler og organisation på nanoskala, som man kan få med 'cutting edge' elektronmikroskopimetoder
RNA har i lang tid været den lidt ukendte fætter til DNA molekylet. Men RNA er pludselig kommet i spotlyset, som en ny type vaccine til at bekæmpe Corona-pandemien.
I dette foredrag fortælles om RNA molekylets centrale rolle i livets oprindelse og udvikling, om RNA regulering i vores celler, om RNA virus og om de nyeste udviklinger indenfor mRNA vacciner og RNA nanomedicin. I den sammenhæng vil I også høre om forskningen på iNANO, der handler om hvordan man kan designe RNA molekyler, så de foldes automatisk – en metode, vi kalder RNA origami.
Magneter findes overalt, og de er afgørende for vores samfund. Men mange magneter laves i dag af sjældne grundstoffer, som vi kommer til at mangle i fremtiden. Foredraget vil ved hjælp af en række demonstrationsforsøg vise magneters mange anvendelser og vil desuden give et indblik i, hvordan forskere med baggrund i fysik og uorganisk kemi udvikler bedre, mere klimavenlige og mere bæredygtige magneter.
Skulle du have lyst til at lege med magneter, kan du finde nogle simple forsøg her: https://www.youtube.com/channel/UCSj3fJElnXOhcMBvijaDKNA
De fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNA-vaccine mod covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning der lige nu foregår som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.
Kemisk set er RNA meget lig DNA, som er den primære bestanddel i vores arvemasse, men RNA opfører sig anderledes og opfylder en helt anden rolle i vores celler. Dette gør at RNA i medicinsk øjemed har helt andre anvendelsesmuligheder.
Hør om den nyeste forskning i RNA-medicin, herunder om arbejdet i laboratoriet og hvordan forskere laver RNA og fører det ind i celler. Du vil også blive klogere på den RNA-medicin der findes allerede, og den forskning der potentielt kan bane vejen for at vi i fremtiden kan kurere sygdomme ved blot at indtage en RNA-pille.
Beskrivelse: Omstillingen til grøn energi er en af vores generations største udfordringer. Nanoteknologi er vigtig i udviklingen af nye materialer til solceller, batterier og i katalyse og giver mulighed for helt nye måder at lave grøn energi. I oplægget tager vi et kig på hvordan man arbejder med nanoteknologiske løsninger, herunder hvordan superkraftige mikroskoper kan bruges til et forstå kemiske processer i lagring af sol og vind-energi.
Genopladelige batterier, såsom Li-ion-batterier, er en fast del af vores hverdag. I fremtiden vil genopladelige batterier desuden spille en central rolle i omstillingen fra fossile brændsler til bæredygtig energi, fordi energi fra sol og vind blandt andet skal opbevares i batterier. Men er vores genopladelige Li-ion batterier gode nok til fremtidens behov? Fremstilles de af bæredygtige ressourcer, og kan ressourcernes genanvendes? I dette foredrag ser vi på, hvordan Li-ion-batterierne i vores telefoner virker, hvilke grønne batteriteknologier fremtiden kan byde på, og hvordan forskning inden for uorganisk kemi kan hjælpe os med at realisere den grønne omstilling.
Proteser efterligner vores kropsdele for at bibeholde deres funktionen, når de ikke længere selv virker. Kan det samme opnås når vores celler mangler støtte? En mulighed er, at benytte syntetiske materialer der efterligner celler. Men, hvordan efterligner vi den naturlige, komplekse celle? Dette er et af de centrale spørgsmål i syntetisk biologi. Cellen kan ses som den grundlæggende byggesten af levende organismer, og cellens funktioner, såsom energiproduktion, kommunikation og bevægelse, bruges som inspiration til at lave syntetiske celler fra bunden vha. biomolekyler.
Et materiales egenskaber afhænger af dets atomare struktur. Dette gælder ikke kun for bygningsmaterialer, batterimaterialer og computerchips, men også for ting såsom fødevarer og planter. Hvorfor er det nødvendigt at temperere chokolade for at opnå et godt knæk og undgå at den bliver mat? Hvad er den optimale struktur for en fløjlsblød is? Hvad kan man lære om nanopartikel vækst ved at forstå bruset i en øl eller sodavand? I dette (aktive) foredrag skal vi sammen dykke dybere ned i nano strukturers afgørende rolle for noget så vigtigt som mad og drikke.
I dagens samfund er det stort set kun termoplast, der kan genanvendes på industriel skala. Med en global stigende plastik produktion og stigende efterspørgsel herpå er der brug for nye teknologier til at tackle specielt hærdeplast og blandingsfraktioner. Målet er at flytte den lineære model, hvor hærdeplast bliver produceret, brugt og bortskaffet, mod et mere cirkulært system, hvor hærdeplast bliver genindsamlet og genanvendt til ny plast.
Vores verden er tre-dimensional. Det samme gælder de materialer, vi bruger i hverdagen og har brug til at løse de store samfundsudfordringer. Det er eksempelvis batterier - men også naturlige materialer som knogler (se billedet), der er afgørende for vores forståelse af kroppen i sundhed og sygdom. Mange af disse materialer opbygget i hierarkier, dvs de er strukturerede på tværs af længdeskaler, og deres egenskaber er bestemt af denne hierarkiske struktur. For at kunne ’kigge ind’ i disse strukturer, har vi brug for en slags supermands-syn i 3D. Det er netop, hvad røntgen tomografi giver. Røntgenstrålingen tillader os at kigge ind i materialets indre, mens tomografi giver 3D syn. Tomografi er baseret på at observere materialet fra forskellige vinkler, hvorefter man kan regne tilbage til dets indre struktur i en computer. Jeg vil beskrive, hvordan tomografi virker, og hvordan vi bruger enorme internationale forskningsfaciliter til at undersøge alt fra batterier til COVID-19 inficerede lunger.
Grätzel-cellen er en type solcelle, som er baseret på planters fotosyntese og måske kan fungere som et billigt og mere fleksibelt alternativ til traditionelle Si-baserede solceller. I øvelsen bygger eleverne selv solceller ved hjælp af dagligdags materialer som termoglas, grafit, bærsaft og TiO2-nanopartikler, som bruges som hvidt farvestof i en lang række kommercielle produkter. Herefter testes og evt. karakteriseres solcellerne.
Der opnås viden om solceller som fornybar energikilde, halvledere, eksitation af elektroner, elektrondonor/acceptor, elektriske kredsløb.
Forudsætninger: Fysik eller kemi på mindst B-niveau.
Der er mulighed for at lave en udvidet version af øvelsen, som varer 5-8 timer.
Her er en tillægsvejledning til vejledningen der linkes til ovenfor, som bruges i forbindelse med afvikling af den udvidede version af øvelsen.
Klassebesøg: 3-3,5 timer
Udvidet version v. SRP/SOP: 5-8 timer
Formålet med øvelsen er at fremstille nano-objekter vha. DNA-selvsamling. Ved DNA-selvsamling udnytter man DNAs evne til at baseparre selektivt og kraftigt, til at bygge objekter som kræft-sensorer, nano-kasser eller nano-delfiner. De fremstillede DNA-objekter analyseres for deres struktur og funktion vha. elektroforese mobilitetsskift assay (EMSA) og der gives en introduktion til Atomar Kraft Mikroskopi (AFM), som kan bruges til at visualisere nano-objekterne. Du kan enten vælge at holdet selv skal tage AFM billederne, hvilket betyder at øvelsen tager 5-6 timer, eller at holdet ser præ-fabrikerede billeder af de samme nano-objekter, hvilket skærer øvelsestiden ned til 3 timer. Hvis øvelsen laves i forbindelse med Nanoshow, vil det altid være med præ-fabrikerede billeder, med mindre der specifikt ønskes andet - i så fald kan dette skrives under "Kommentarer" under bookingen.
Der opnås viden om DNA, dobbelt spiralstruktur, baseparring, hybridisering, smeltetemperatur, termodynamik, selvsamling og Atomar Kraft Mikroskopi (AFM).
Forudsætninger: Biologi, bioteknologi eller kemi på mindst B-niveau.
Klassebesøg:
Udvidet version v. SRP/SOP:
Nanobiosensorer finder I blandt andet i antigentesten, som I kunne bruge derhjemme til at detektere COVID-19 smitte. I det hele taget er nanobiosensorer blevet et vigtigt redskab, der i forskellige afskygninger bruges til hurtig og effektiv detektion af f.eks. patogener, sygdomme, genetiske lidelser, screening for medicin/stoffer m.m. Her på iNANO får I muligheden for at lave jeres egen sensor baseret på guldnanopartikler, som vi vil bruge til at detektere forskellige biomolekyler og stoffer.
Der opnås viden om: Biopolymerer, metal-nanopartikler, nanopartikler, peptider og proteiner
Forudsætninger: Fysik, kemi eller bioteknologi på mindst B-niveau.
Klassebesøg: 2 timer
Udvidet version v. SRP/SOP: Kontakt os for at høre mere.
Hvis du har spørgsmål til iNANOs formidlingsaktiviteter kontakt venligst besoegsservice@inano.au.dk.
