Vi tilbyder muligheden for at elever i 3.g på STX/HTX/HF kan komme og lave et projekt/øvelse i forbindelse med deres studieretningsprojekt (SRP) og studieområdeprojekt (SOP). Øvelserne er en modificeret udgave af vores besøgsservice-øvelser, som vi til daglig udbyder til hele klasser. Det eksperimentelle arbejde varer 1 dag (ca. 5-8 timer) for hvert enkelt projekt.
Har du/I selv en idé til øvelse/eksperiment hos en af vores forskere, så tag endelig fat i os. Så finder vi ud af om det kan lade sig gøre.
Forskere:
Forskningsområder:
(Klik for at se beskrivelse, relevante fag m.m.)
Grätzel-cellen er en type solcelle, som er baseret på planters fotosyntese og måske kan fungere som et billigt og mere fleksibelt alternativ til traditionelle Si-baserede solceller. I øvelsen bygger eleverne selv solceller ved hjælp af dagligdags materialer som termoglas, grafit, bærsaft og TiO2-nanopartikler, som bruges som hvidt farvestof i en lang række kommercielle produkter. Herefter testes og evt. karakteriseres solcellerne.
Der opnås viden om solceller som fornybar energikilde, halvledere, eksitation af elektroner, elektrondonor/acceptor, elektriske kredsløb.
Forudsætninger: Fysik eller kemi på mindst B-niveau.
Der er mulighed for at lave en udvidet version af øvelsen, som varer 5-8 timer.
Her er en tillægsvejledning til vejledningen der linkes til ovenfor, som bruges i forbindelse med afvikling af den udvidede version af øvelsen.
Klassebesøg: 3-3,5 timer
Udvidet version v. SRP/SOP: 5-8 timer
Nanobiosensorer finder I blandt andet i antigentesten, som I kunne bruge derhjemme til at detektere COVID-19 smitte. I det hele taget er nanobiosensorer blevet et vigtigt redskab, der i forskellige afskygninger bruges til hurtig og effektiv detektion af f.eks. patogener, sygdomme, genetiske lidelser, screening for medicin/stoffer m.m. Her på iNANO får I muligheden for at lave jeres egen sensor baseret på guldnanopartikler, som vi vil bruge til at detektere forskellige biomolekyler og stoffer.
Der opnås viden om: Biopolymerer, metal-nanopartikler, nanopartikler, peptider og proteiner
Forudsætninger: Fysik, kemi eller bioteknologi på mindst B-niveau.
Klassebesøg: 2 timer
Udvidet version v. SRP/SOP: Kontakt os for at høre mere.
Et atomart kraft mikroskop (AFM) gør det muligt at "se" meget små detaljer - helt ned til enkelte atomer - på en overflade. Efter en introduktion til AFM'ets virkemåde og anvendelser skal eleverne selv betjene et AFM og bruge dette til at studere overfladen af f.eks. en CD eller prøver de selv har medbragt. I løbet af øvelsen opsamler eleverne en række billeder som efterfølgende analyseres. F.eks. kan størrelsen af en enkelt "bit" samt linjebredden på en CD bestemmes og evt. sammenlignes med de tilsvarende størrelser på en DVD. Vi anvender øvelsesudstyret EasyScan fra Nanosurf™ anskaffet fra Schaefer Technologie Gmbh.
Der opnås viden om vekselvirkninger, kemiske bindinger, Van der Waals kræfter, London bindinger, magnetiske og elektrostatiske kræfter, piezo-elektrisk effekt, datakapacitet, binær kode og bits vs. bytes.
Forudsætninger: Fysik højniveau, evt. elever fra 2.g
Øvelsesvejledningen for AFM-øvelsen forventes gennemgået inden fremmøde ved iNANO.
Klassebesøg:
Udvidet version v. SRP/SOP:
Hvis du har spørgsmål til iNANOs formidlingsaktiviteter kontakt venligst besoegsservice@inano.au.dk.