Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Caroline Knabe

Caroline i laboratoriet
Billede af BIOMOD-holdets DNA origami. Billedet er taget med et specielt mikroskop, der kan lave billeder af overfladen af meget små molekyler. Skalaen viser størrelsen af partiklerne.

Caroline har lavet bachelorprojekt i DNA origami. Hun startede på nanoscience-uddannelsen i 2010 og afsluttede sit bachelorprojekt i 2013. Carolines bachelorprojekt var en del af et større projekt, kaldet BIOMOD, som er en konkurrence, der handler om biomolekylært design. Hun deltog sammen med 7 andre bachelorstuderende indenfor kemi, molekylærbiologi og nanoscience.

 

 

Hvad er DNA origami?

DNA origami går ud på at danne forskellige strukturer ud fra DNA-molekyler. DNA består normalt af 2 komplementære strenge, som indeholder cytosin (C), adenin (A), guanin (G) og thymin (T), der binder til hinanden ved hjælp af hydrogenbindinger. Kun A og T kan binde til hinanden, og G og C kan binde til hinanden. Det vil sige, at sekvensen af de to strenge skal matche hinanden for, at de kan binde. Dette princip udnytter man i DNA origami, idet man kan forudsige hvordan to eller flere DNA-strenge binder til hinanden på baggrund af deres sekvens af C, A, G og T. Dermed kan man designe DNA-strenge der binder til hinanden i en bestemt struktur. Det kan f.eks. være en kasse. Caroline, og hende holdkammerater fra BIOMOD, ville bruge DNA origami til behandling af kræft.

 

 

DNA origami kan aflevere medicin til kræftceller

Kræftmedicin er udviklet til at slå celler ihjel. Medicinen rammer dog ikke kun kræftcellerne, men også de raske celler. Derfor er der ofte mange bivirkninger ved denne form for medicin. Disse bivirkninger ville BIOMOD-holdet prøve at undgå med dette projekt. De designede en DNA origami struktur, der kan indeholde medicin til at slå kræftceller ihjel. Når origamien kommer ind i kroppen og bliver transporteret rundt i blodet, har den ingen funktion, men når den møder en kræftcelle, åbner den sig og frigiver medicinen.

For at medicinen kan frigives i nærheden af kræftcellerne, skal der være en udløser, som kun udløses i nærheden af kræftceller. BIOMOD-holdet designede derfor en ”lås” til origamien, som består af en kort DNA-sekvens. Det smarte ved denne sekvens er, at den kan klippes over af et protein, som bliver frigivet fra nogle bestemte typer af kræftceller. Det vil sige, at når origamien kommer forbi kræftcellen bliver låsen klippet over, og medicinen frigives og slår kræftcellen ihjel.

Caroline, og de andre fra BIOMOD projektet, havde selv stor indflydelse på hvilken retning projektet skulle tage, og de var selv med til at designe det hele. Derudover bragte de alle nogle forskellige erfaringer ind i projektet, hvilket Caroline beskriver som en stor styrke.

 

 

Skrevet af Cecilie Kirkeby Skeby

 

 

Hvis du har spørgsmål til iNANOs formidlingsaktiviteter kontakt venligst besoegsservice@inano.au.dk.