2017-2024 projektleder og hovedredaktør i forskningsnetværket MIRUDA - Middelalderens rurale Danmark, som sætter fokus på resultaterne af mange års arkæologiske undersøgelser af den middelalderlige landbebyggelse.
For tiden er min forskning rettet mod nyere og nyeste tid, hvor jeg gennem kildepluralistiske studier, men i et primært materielt perspektiv, undersøger sociale strategier og netværk blandt landarbejdere og husmænd i 1800-1900-tallet.
Jeg underviser bredt inden for fagets metode, teori og empiri.
Jeg er national repræsentant i den europæiske organisation RURALIA, som arbejder med landbebyggelse i middelalder og nyere tid.
Medlem af Museums Odenses og Museum Sønderjyllands eksterne rådgivende forskningsudvalg.