For 20 år siden, i 2002, blev Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) grundlagt på Aarhus Universitet.
To år tidligere havde Clinton-administrationen investeret svimlende $495 millioner i US National Nanotechnology Initiative og dermed bidraget til at skabe medvind for denne nye tværfaglige teknologi.
Flemming Besenbacher, der på det tidspunkt var professor ved Institut for Fysik og Astronomi, brugte den politiske velvilje og den voksende bevidsthed om vigtigheden af nanovidenskab til at overbevise det daværende danske Videnskabsministerium om at lade Aarhus Universitet være blandt de første i verden til at tilbyde en helt ny tværfaglig nano-uddannelse. Det betød, at Aarhus Universitet kunne tage imod de første nanovidenskabelige bachelorstuderende i august 2002.
I 2002 var iNANO fysisk spredt på flere institutter, men i 2007 tog den daværende Aarhus-borgmester Nikolaj Wammen, rektor Laurits B. Holm-Nielsen, dekan Erik Meineche Schmidt og iNANOs centerdirektør Flemming Besenbacher det første spadestik i byggeriet af et nyt hjemsted for iNANO.
De nye moderne bygninger blev indviet i 2012 og rummer både forskningscentret iNANO med en topmoderne instrumentpark samt nanoscience-uddannelsen.
Den 2.-3. juni 2022 fejrer iNANO sit 20 års jubilæum, hvor medarbejdere, kolleger, studerende og alumner inviteres. Her er bl.a. Nobelpristager og nanovidenskabs-pioner Sir Fraser Stoddart fra Northwestern University på listen over hovedtalere.
Læs også om:
Fejring – Uddannelse – Forskning – Infrastruktur – Innovation
Siden etableringen i 2002 har Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) dannet rammen for og fremmet forskning, der skaber synergi på tværs af traditionelle faggrænser, såsom kemi, fysik og molekylærbiologi.
Her forskes der, i samarbejde med partnere på AU og i industrien, generelt inden for følgende fem strategiske nøgleområder:
1. nanomaterialer, 2. grænseflader og katalyse, 3. nanomedicin, 4. syntetisk biologi og 5. nanofood..
iNANO-forskere arbejder inden for ovennævnte forskningsområder på at udvikle:
En smart metode der er brugt af flere af iNANOs forskere er DNA-nanoteknologi. Her designes og bygges kunstige nyttige strukturer, der udnytter DNA-molekylernes evne til at samle sig selv.
iNANO har været på forkant med udviklingen af denne teknologi med sit tidligere grundforskningscenter, Center for DNA Nanotechnology (CDNA).
Ebbe S. Andersen m.fl. demonstrerede f.eks. tilbage i 2008, hvordan man designer og skaber delfinerne i Aarhus Universitets segl ud fra DNA. I Nature i 2009 viste de, hvordan man bygger en kasse, også af DNA. 2000 af disse DNA-kasser kan ligge ved siden af hinanden på diameteren af et menneskehår, men trods den lille størrelse har DNA-boksen et låg, der kan åbnes og lukkes på kommando. Forskerne på iNANO udviklede selv den nødvendige computersoftware til at designe disse nye nanostrukturer til brug i både grundforskning og tekniske applikationer.
Siden DNA-boksen i 2009 er der sket meget i dette felt og med teknologien. Bl.a. udvikles der nanorobotter og strukturer til indkapsling og transport af f.eks. lægemidler til præcis det sted i kroppen, hvor de skal gavne. Hos iNANO arbejder der også nu med RNA-nanoteknologi. RNA-strukturer kan designes til at folde sig og udtrykkes inde i cellen og kan dermed i den forbindelse ændre cellens egenskaber.
iNANOs forskere har siden starten og sammen med samarbejdspartnere haft succes med at skaffe midler fra eksterne fonde. I alt er det blevet til ca. DKK 2,5 milliarder.
Hertil kommer at mere end 450 ph.d.-studerende har gennemført forskeruddannelsen på iNANO, hvoraf mange nu arbejder på andre forskningsinstitutioner eller i industrien.
Læs mere om iNANO's forskning (på engelsk): https://inano.au.dk/research/research-areas
Læs også om:
Fejring - Etablering - Uddannelse - Infrastruktur - Innovation
I samarbejde med forskere fra andre institutter, universiteter og virksomheder udvikles der konstant nye teknologier med kommercielt potentiale ved iNANO. Faktisk er iNANO et meget produktivt forskningscenter på Aarhus Universitet, målt på offentliggørelsesrapporter om opfindelser. Og vores arbejde bliver brugt.
Som et eksempel stiftedes RadiSurf ApS i 2015 af nanoscience-alumne Mikkel Skorkjær Kongsfelt sammen med professor Kim Daasbjerg, lektor Mogens Hinge og lektor Steen Uttrup Pedersen på baggrund af et forskningsprojekt på Aarhus Universitet.
Stifterne og det interdisciplinære forskningsteam udviklede en banebrydende nanoteknologi, som kan lime meget forskellige materialer, f.eks. plastic og metal, meget tæt og meget fast sammen til brug i f.eks. medicinsk udstyr, bilindustrien, elektronik, vedvarende energi og energilagring.
Mikkel Skorkjær Kongsfelt var ph.d.-studerende i 2015, men står i dag i front som CEO i tech-virksomheden, der har opnået stor success. Faktisk har en investeringsfond så sent som i 2021 købt og investeret et tre-cifret millionbeløb i virksomheden, som nu er i massiv vækst.
Udover Radisurf er der spin-out virksomheder, som f.eks. CELLUGY®, omiics, MedicQuant ApS, BettaSensing og Danish Graphene ApS. Alle med det tilfælles at de er startet af studerende/forskere fra iNANO og i interdisciplinært samarbejde med partnerinstitutter/-fakulteter.
Udover spin-outs har iNANO stærke bånd til industrien med videnoverførsel gennem netværksaktiviteter (f.eks. Brainnovation Day), innovationsprojekter, erhvervs-ph.d.’er/-postdocs og patenter.
Som et supplement til de mere traditionelle samarbejder med industrien, har forskere ved iNANO og Institut for Kemi, herunder Professor Kim Daasbjerg, skabt en projektplatform baseret på Open Science principper.
Her kombineres grundforskning med industriel innovation ved at dele data frit og patentfrit, hvilket sikrer, at industrien og universiteterne får større udbytte af hinandens viden og teknologi.
iNANO arbejder altså med industrielle partnere på mange forskellige måder - afhængigt af behovet. Vi kan lave veldefinerede analyser på konsulentbasis, og vi nærmer os mere komplekse problemstillinger i delte og medfinansierede forskningsprojekter, der vil bidrage til både vores forskningsprogram og til kommerciel innovation.
iNANO byder også eksterne brugere velkommen til vores fremragende forskningsfaciliteter. Vi laver analyser for industrielle partnere som led i forskningssamarbejdsprojekter, men vi tilbyder også analyser/adgang til vores instrumenter for betalende virksomheder - med eller uden teknisk og analytisk support.
Læs også om:
Fejring - Etablering - Uddannelse – Forskning – Infrastruktur
Aarhus Universitet var blandt de første i verden til at tilbyde en helt ny tværfaglig nano-uddannelse for 20 år siden i september 2002.
Professor Flemming Besenbacher havde på det tidspunkt allerede i mange år arbejdet med overfladefysik og kemi på nanoskala og havde en vision om at udvikle en ny bachelor- og kandidatuddannelse, der kombinerede traditionelle naturvidenskabelige fag og gav de studerende den akademiske baggrund til at arbejde i det hastigt voksende felt inden for nanovidenskab. Visionen blev realiseret sammen med gode kolleger fra fysik, kemi og biologi, som alle arbejdede inden for forskellige grene af nanovidenskaben.
20 år senere har omkring 300 dimittender afsluttet både bachelor- og kandidatstudiet i nanoscience på Aarhus Universitet, hvor de studerende lærer at arbejde på tværs af discipliner. Det foregår på en størrelsesskala, hvor man kan bygge strukturer og materialer atom for atom og molekyle for molekyle på næsten samme måde, som man sætter legoklodser sammen.
Eleverne på nanoscienceuddannelsen har altid haft et stærkt socialt sammenhold og en aktiv studenterforening, Nanorama, som flittigt arrangerer bl.a. Fredagsbar, studieture, juleklippedag, Breezer-bar og julefrokost samt gallafest med Lanciers til 10-års jubilæet i 2015. En af deres traditioner er også, at det årlige bestyrelsesmøde ikke kan afholdes uden servering af trøfler og Portvin.
Alumnerne arbejder i mere end 100 forskellige virksomheder inden for en bred vifte af videnskabelige områder, fra nanomedicin og bioteknologi til funktionelle materialer og energi- og miljø-sektoren, hvor deres funktioner er forskelligartede. Tre af de første dimittender fra årgangen 2002, Esben, Karina og Jonas, arbejder på henholdsvis Coloplast, Ambu A/S og Horsens Gymnasium & HF (se billede med studieberetning).
Her giver tidligere nanoscience-studerende deres mening om hvordan nanoscience har bidraget til at bringe dem til der hvor de er i dag: (følg links nedenfor)
Se også den seneste kampagnevideo om nanoscience-uddannelsen ved Aarhus Universitet.
Læs også om:
Fejring - Etablering - Forskning - Infrastruktur - Innovation
iNANO huser i dag en af de stærkeste instrumentparker i Nordeuropa. F.eks. har vi Nordeuropas største magnet, der vejer intet mindre end 7 tons og er et såkaldt NMR-instrument (Nuclear Magnetic Resonance). NMR er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin og kan bruges til at undersøge molekylers struktur og deres rumlige og elektroniske opbygning.
Netop dette instrument har et magnetfelt der er 500.000 gange jordens, hvilket har betydning for den store detaljerigdom spektroskopet kan vise. Eksempelvis bruges det til at forstå udviklingen af fremtidens antibiotika.
Instrumentet blev installeret i 2015 og installationen var ikke uden udfordringer. NMR-magneten holdes nedkølet til -271 grader celcius af bl.a. tusindevis af liter flydende Helium, men det kan ske at temperaturen stiger, hvor Heliumet fordamper og siver ud som en stor sky. Netop dette var hvad der skete op til flere gange ifm. installering af magneten. Situationen var ufarlig, men det betød dog alligevel at evakueringssystemet på iNANO blev testet og brandvæsnet kom på unødigt besøg i tiden omkring installationen indtil instrumentet var stabiliseret og klar til drift.
950 MHz NMR-instrumentet udgør en del af Danish Center for Ultrahigh Field NMR Spectroscopy, som huses af iNANO og Institut for Kemi
Læs mere om NMR-faciliteterne på https://nmr.au.dk/
iNANO har flere tusinde kvadratmeter fyldt med de nyeste nanoteknologiske værktøjer, der muliggør karakterisering og syntese af nanoskala stof. Blandt andet huser iNANO og Institut for Fysik og Astronomi 'National Cryo-EM Facility', hvor strukturer af f.eks. hele proteiner visualiseres i meget høj opløsning ved hjælp af elektronmikroskoper (EM). Netop NMR- og EM-faciliteterne muliggør et unikt samarbejde mellem molekylærbiologi og materialevidenskab.
Læs mere om https://inano.au.dk/cryo-em
På iNANO er der desuden en 1000 m2 stor bygning med renrumsfaciliteter, som kan bruges i forbindelse med særligt følsomme processer.
Læs mere om renrummet på iNANO: https://inano.au.dk/research/research-platforms/cleanroom
Det avancerede udstyr kommer både forskerne og de studerende på f.eks. nanoscience-uddannelsen ved Aarhus Universitet til gode. Derudover byder iNANO også eksterne brugere velkommen. Vi laver analyser for industrielle partnere som led i forskningssamarbejdsprojekter, men vi tilbyder også analyser/adgang til vores instrumenter for betalende virksomheder - med eller uden teknisk og analytisk support.
Læs mere om adgang til faciliteterne på iNANO: https://inano.au.dk/industry/access-to-our-facilities
Læs også om:
Fejring – Etablering - Uddannelse – Forskning – Innovation
